kalender

03-02-2012

nyheder

25-01-2012
Fronten søger en kreativ og idérig husgrafiker til vores sprudlende projektmiljø (løntilskud)
10-01-2012
Midlertidigt sjæfskifte på Fronten
06-12-2011
Frontløbernes ældste projektgruppe blev nummer tre, da Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) kårede årets forening 2011
24-11-2011
Flashmob fyrer op under debatten om støj i midtbyen
22-11-2011
Aarhus for naboskab: Frontløberne arrangerede flashmob for det gode naboskab i Mejlgade og resten af midtbyen

flere nyheder >>

Vis mig din Quonga!

01-04-2008

Vis mig din Quonga!

Af Rasmus M. Skov Jeppesen
Rasmus.m.s.jeppesen@hum.au.dk

Vis mig din Quonga! – sådan står der på en større stak badges, som for nylig blev produceret på FL’s fikse Badgemaskine. Men hvad er det nu lige Quonga er og er det egentlig værd at vise frem?

Ja da! Quonga er et åbent netværk indenfor det århusianske teatervækstlag. Vi arbejder på at gøre vækstlaget mere synligt og skabe en fast og inspirerende grobund for scenekunst og teater i Århus. I stedet for at lave endnu en forening, har vi valgt at holde formen mere dynamisk. Cirka én gang hver måned holder vi stormøder, hvor alle er velkommen. Stormøderne kan bl.a. bestå af visninger, lyrikoplæsning, foredrag, info fra Quongas underudvalg og meget mere.

Ud over stormøderne er vores vigtigste kommunikationsorgan den fælles mailingliste, som alle kan komme på. Via den kan du få de sidste nye oplysninger om vækstlagsforestillinger, stormøder og mulighed for selv at komme på banen med nye teaterprojekter.

Quongafest!

På et af disse stormøder blev vi enige om, at Århus savnede en festival. Ikke en hvilken som helst festival, men Quongafest! – Festival for uafhængigt teater.

Det bliver et brag af en (teater-)fest, og vi glæder os rigtig meget til at vise, hvad Århus kan byde på. Der er flere af forestillingerne, som bliver skabt udelukkende til Quongafest, hvilket vi selvfølgelig er rigtig stolte af.

Fra d. 6.-10. maj går det løs på Katapult, Under Masken og Rosenteatret. Ud over at alle selvfølgelig er meget velkomne til selve festivalen, ønsker vi os flere nye venner/veninder, som vil hjælpe os med det praktiske. Så hvis du selv, din nabo eller den næste du møder på gaden har mod på det, så kontakt os endelig (Quonga-aarhus@hotmail.com). Vi har allerede mødt fantastiske Frontløbere, pudsige poeter og vil gerne møde flere farverige folk.

Hvis du vil vide mere om Quonga, kan du læse mere på Quonga.blogspot.com. Her kan du bl.a. finde adressen på vores rigtig veludviklede mailingliste, få at vide at næste stormøde er d. 24. april, læse om vores arbejde for at få en plads på den nye godsbanegård og selvfølgelig læse meget mere om Quongafest! – Festival for uafhængigt teater.