Sexede mobil-fotos
En hyldest til almindelige menneskers seksualitet og de dele af vores krop, vi eventuelt er stolte af. Det er tanken bag et bogprojekt, fotografen Sisse Stroyer i øjeblikket er i gang med. I den forbindelse er hun i gang med at samle sexede fotos sammen.
I alt 100 fotos skal være med i projektet, der desuden skal resultere i en udstilling. De skal være taget med mobiltelefon og have en sexet karakter. Alt materiale behandles anonymt, garanterer Sisse Stroyer. Hun pointerer desuden, at du skal bruge en tilladelse fra rette vedkommende, hvis du sender fotos af andre mennesker end dig selv.
Har du et foto liggende, som du har sendt til nogen eller måske bare taget for sjov, og har du lyst til at bidrage til projektet - så send en mms på telefon til 28211023 eller på mail: sisse@stroyer.dk

