kalender

03-02-2012

nyheder

25-01-2012
Fronten søger en kreativ og idérig husgrafiker til vores sprudlende projektmiljø (løntilskud)
10-01-2012
Midlertidigt sjæfskifte på Fronten
06-12-2011
Frontløbernes ældste projektgruppe blev nummer tre, da Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) kårede årets forening 2011
24-11-2011
Flashmob fyrer op under debatten om støj i midtbyen
22-11-2011
Aarhus for naboskab: Frontløberne arrangerede flashmob for det gode naboskab i Mejlgade og resten af midtbyen

flere nyheder >>

Hjem/Nyheder

Projekthuset Frontløberne er en KATALYSATOR for vækstlaget, et KRAFTCENTER for ungdomskultur og en KREATIV PARTNER for byen.

Siden 1989 har vi været med til at sætte dagsordenen i det århusianske kulturliv med kreative projekter af og for unge, skabt i et unikt projektfællesskab under mottoet VI GØR DET SGU!

Følg med i hvad der sker på Fronten, i alle vores projektgrupper. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Seneste nyt:

Jobopslag: Grafiker til Frontløberne

25-01-2012

Frontløberne søger en initiativrig grafiker i løntilskud, som har lyst til at leg med kreative og alsidige kulturprojekters visuelle udtryk. Vi søger en dygtig håndværker, der kan opfange og udtrykke mange forskelligartede kulturprojekter. Èn med egne idéer, som også kan hjælpe andre med deres.

Om Frontløberne:

Frontløberne er en kulturinstitution, der giver unge i Aarhus mulighed for at skabe, indgå og deltage i kulturelle projekter. Det gør vi ved at spille tre roller:

Som kraftcenter for ungekultur – bl.a. ved at drive et projektmagerforløb for unge.

Som katalysator for det kreative vækstlag – ved at facilitere de projektmagere, der er aktive om aftenen/i weekender og har arbejde og studie ved siden af

Som kreativ partner i byen – ved at deltage i andre by-events og samarbejde bredt med kultur og erhverv i Aarhus.

Vi driver projektmager-forløbet F16 i samarbejde med Aarhus Produktionsskole. De unge projektmagere laver 8-10 projekter om året og er samtidig samlingspunkt for en stor del af byens kreative vækstlag, som arrangerer deres kulturprojekter med Frontløberne som base. Projekterne spænder bredt over enkeltstående events til længere festivaler indenfor alle kreative genrer og stilarter.

Om jobbet:

Som husgrafiker vil dine opgaver bl.a. indebære at arbejde med projekternes visuelle udtryk samt rådgivning og sparring med projektmagere, der selv udarbejder deres materiale. Desuden skal der arbejdes med langsigtede løsninger for Frontløbernes hjemmeside, sociale medier, brevpapir etc.

Stedets projekter varierer i form, stil og udtryk, så du skal kunne sætte dig ind i og ikke mindst skabe mange forskelligartede udtryk. Frontløberne anvender ofte alternative materialer til markedsføring (badges, perleplader, origamifigurer m.m.), og du må også gerne byde ind med alternative low-cost løsninger.

Jobbet er nyt for os, og der findes ikke andre grafiske kompetencer i huset - så du skal kunne arbejde selvstændigt og må gerne præge jobbet med egne ideer til opgaver og projekter, når du har lært os at kende.

Vi er en rummelig og fleksibel organisation med et lille team omkring driften og udviklingen af Frontløberne, så du vil få stor indflydelse på dagligdagen og frihed til at præge og planlægge din arbejdsdag. Du vil desuden få løbende sparring på dine arbejdsopgaver. 

Frontløberne er et dynamisk projekthus, hvor ikke to dage er ens, og du skal derfor trives i en levende atmosfære og kunne bevare overblikket, når det går stærkt. Du vil blive del af et miljø, hvor vi brænder for det, vi laver – og har det sjovt imens.

Opgaver som husgrafiker:

Udvikling af visuelle udtryk til diverse kulturprojekter

• Sparring med projektmagere omkring grafiske opgaver

• Udarbejde skabeloner til brevpapir, ikoner, hjemmeside etc.

• Tænke i kreative og alternative løsninger til små budgetter

• Udarbejde materialer til markedsføring efter behov

• Løfte diverse driftsopgaver sammen med resten af staben

Vi kunne tænke os at du:

• Er superbruger af CS pakken og at du har et spændende portefolio

• Kan indfange opgavens ʼvæsenʼ og omsætte det til et visuelt udtryk

• Har et bredt repertoire til at kunne udtrykke mange forskellige stilarter

• Kan arbejde med korte deadlines og mange skift mellem opgaver

• Er klar til at stå for alle dele af processen fra ide til gennemførelse

• Har lyst til at indgå i et socialt og kreativt projektmiljø

• Tager initiativ og ansvar og går til dine opgaver med energi

• Er rummelig og kan omgås vidt forskellige mennesker og personligheder

Ansættelsesforhold og arbejdstid:

Du vil blive ansat i løntilskud, så du skal være berettiget til dette. Lønnen vil svare til det, du får i dagpenge, da vi er en offentlig arbejdsplads. Dine arbejdstimer vil primært ligge mellem kl. 9-16 dagligt, men der kan forekomme aften og weekendarbejde i forbindelse med projektafviklinger.

Du er velkommen til at kontakte daglig leder Ole Grøndahl Jørgensen på tlf. 24 917235 for yderligere information. 

Ansøgning sendes til ole@frontloberne.dk senest den 6. februar, og samtaler vil finde sted i uge 7/8. Vi forventer, at du starter i jobbet pr. 1. marts.

Vi udfordrer dig til at ansøge uanset køn, frisure, religion, hudfarve, tøj...

Næste event:

Creative Mornings

03-02-2012

Tilbud til det kreative folk: Creative Mornings, en gratis arrangementsrække med oplægsholdere og morgenmad mellem kl. 8 og 9. Internationalt koncept, nu i Aarhus Første gang fredag i Mejlgade 39, besøg fra Designit.

Nyeste projekt-blogs: