kalender

28-03-2012

nyheder

07-02-2012
Bliv inspireret og del din viden ved ny arrangementsrække hos Frontløberne
10-01-2012
Midlertidigt sjæfskifte på Fronten
06-12-2011
Frontløbernes ældste projektgruppe blev nummer tre, da Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) kårede årets forening 2011
24-11-2011
Flashmob fyrer op under debatten om støj i midtbyen
22-11-2011
Aarhus for naboskab: Frontløberne arrangerede flashmob for det gode naboskab i Mejlgade og resten af midtbyen

flere nyheder >>

eksterne nyheder

Sagt om FL*

**************************************************************************************************************

OM FRONTLØBERNE GENERELT:

'Frontløberne er et pusterum i en ensrettet og normaliseret verden. Alt andet end normal og konstant i udvikling. Frontløberne lever af erhvervs-Danmarks afvigere. Det, der oftest ikke bliver set som goder på den lange fastlagte uddannelsesvej, er guld på Fronten' - Esben

'Frontløberne har betydet, at jeg aldrig fik et regulært job. Faktisk har jeg ikke siden mit møde med Frontløberne arbejdet 8-16. Jeg har lige siden svoret til projektarbejde, og for mig blev min tid på Fronten starten på en livsstil' - Morten

'Frontløberne skal blive ved med at være det sted, hvor byens engagerede, talentfulde og idérige unge viser initiativer og frækhed ud over det sædvanlige. Hvor modsætninger mødes, og sød musik opstår i form af skæve, anderledes og sjove indslag i det århusianske' - Andrea

'Frontløberne har altid gjort det, de andre ikke gør. Når diskotekerne holder champagnefester med gæsteliste, inviterer Frontløberne hele byen til gadefest. Når de kommercielle kunstmuseer bestemmer, hvem der laver rigtig kunst, laver Frontløberne en kunstfestival for street art' - Esben

'Tak for det, I gør for individet og for kulturen. Hold aldrig op! Frontløberne er dem, der bringer farve og krydderi til verden' - Julie

'Frontløberne spurter videre og rykker for vildt med kulturen. I er superfede' - Julie

- og et digt:

Der findes få som dem ved Fronten... det er sjæle med en ild... for noget der er større end dem selv... en ild der ikke brænder nu og her... men en ild der altid vil brænde... skyggerne der kastes af disse mennesker vil bane vejen for nye tanker... i en verden som denne har vi brug for... mennesker der med noget for øje... træder et skridt frem og skiller sig ud... Frontløberne er og bli´r dem der skaber - Tom

*****************************************************************************************************************************

OM AT VÆRE PROJEKTGRUPPE / FRIVILLIG: 

'Hos Frontløberne behøver man ikke at lyde så klog hele tiden. Man kan tænke højt uden at blive til grin. Og der er frihed til at byde ind med alt, man kan komme i tanke om. Det er skønt' - Anne Therese

'Det er en stor oplevelse at være en del af Frontløberne og mærke ånden. Der sker hele tiden noget. Det er meget inspirerende med det konstante kaos, liv og larm omkring én' – Nils

'Hos Frontløberne får man udvidet sit netværk og lærer spændende mennesker at kende. Der opstår hele tiden et eller andet, og der kommer hele tiden folk ind udefra. Det åbner for mennesker og muligheder' Anne Therese

'Frontløberne har givet mig et stort skub fremad. Det har virkelig holdt mig til ilden at være her' – Nils

**********************************************************************************************************************************************************************************************************************************************

OM AT VÆRE SAMARBEJDSPARTNER: 

Dan Boyter, direktør for Pressalit A/S: 'En af vores værdier er netop 'vi leger', og dét har vi gjort sammen med Frontløberne. Det er altid spændende, hvad et møde kan føre til - og sjovt at kombinere forskellige syn på verden. Vi har måske vænnet os til at tænke på én bestemt måde, og så kommer I ind ad døren og udfordrer os. Det skal I have tak for'

Morten Rathke, udviklingschef hos Pressalit A/S: 'Vi er meget imponerede over kreativiteten, teamånden og gåpåmodet hos Frontløberne. Vores vigtigste råstof er netop vores hjerner og evnen til at samarbejde ned i mellemrummene og ud ad nye veje. I har begge dele' 

Projektleder Michala Mellson, Connections Festival: 'I forbindelse med Connections Festival deltog Frontløberne som en aktiv samarbejdspartner omkring idéer og eventplanlægningen og stod for afviklingen af et gadeevent som promotion. Frontløberne leverede et flot arbejde og var en meget tryg samarbejdspartner, der viste stor idérigdom og en realistisk fornemmelse for opgavernes art, set i forhold til tid og økonomi. Vi er meget glade for samarbejdet og glæder os til fremtidige projekter' 

Morten Rathke, udviklingschef hos Pressalit A/S: 'Det har været spændende at arbejde sammen med jer. I har givet os nogle helt andre, meget inspirerende inputs. Vores fælles projekt var en stor succes og har givet rigtig meget positiv opmærksomhed' 

Christina Fruergaard, motionskoordinator i Aarhus Kommune: 'Alle de idéer, der kom frem, var meget forskellige og nytænkende - og meget anderledes end de idéer, jeg selv var nået frem til. Hos Frontløberne forstår I at tænke skævt og uden begrænsninger, hvilket førte til et helt nyt koncept. 

Mange af de idéer, jeg fik med fra Frontløberne, har jeg valgt at bruge til eventen. Dét at de unge frontløbere ikke er de typiske fodboldfans, betød, at de tænkte ud over de traditionelle aktiviteter omkring et fodboldarrangement - og det var en klar styrke. 

Jeg vil helt sikkert benytte mig af Frontløberne næste gang, jeg skal nytænke projekter og events'  - (idéudvikling til U21 EM i fodbold)

********************************************************************************************************************************

OM AT VÆRE F16:

'Hos Frontløberne har jeg prøvet mig selv af på forskellige måder, lært at stå frem og at tænke kreativt. Jeg har lært, at livet er meget mere, end det i første omgang så ud til at være. Jeg er blevet nysgerrig på udfordringer, og jeg TØR og VIL for første gang i mit liv. Her er jeg ikke bare et menneske i mængden'  Rikke

'Det, jeg tager med fra Frontløberne, er følelsen af at kunne gøre alt i hele verden. At alt kan lade sig gøre, hvis bare man vil det' anonym

'Nu er det snart halvandet år siden, jeg vinkede farvel til mit andet hjem i Mejlgade og mit liv som frontløber - i hvert fald på daglig basis. Mit hjerte banker af savn og stolthed, når jeg stadig kan sidde milevidt fra det på alle måder skæve hus i baggården og læse om nye fantastiske bedrifter' Julie

'Frontløberne har gjort mig glad, hvor andre ikke kunne. Jeg glæder mig til ALT' anonym

'At være frontløber ændrede mit liv for altid. Når jeg bliver konfronteret med mine valg i livet, tænker jeg altid med varme på den kreativitet og kærlighed, jeg fandt hos jer' - anonym

'Hos Frontløberne lærer man, at alt er muligt. Hvis man har en fed idé, er der altid nogen, der bakker op. Her oplever man for alvor, hvad mangfoldighed er' - Diana

'Først var jeg en strejfer... jeg gik hen, hvor vinden blæste mig, og fuldmånen lyste. En dag gik jeg op til Frontløberne og følte, at det var et sted, jeg passede til - selv om jeg syntes, det var kaotisk. Jeg er fascineret af alt det, Frontløberne får gennemført. Trods alt kaoset. Godt, jeg har et sted at gå hen nu' - Christian

********************************************************************************************************************