Projekter

Hos Frontløberne laver vi løbende vores egne kulturprojekter og deltager samtidig i andre af byens kulturevents. Nedenfor kan du se et udpluk af de projekter, vi i øjeblikket er engagerede i.

Siden opdateres løbende, men har du en god idé til et frontløberevent, eller vil du være med til nogle af de projekter, vi endnu ikke har løftet sløret for? Smid os en besked, eller kig forbi og hør mere om, hvad vi har på tegnebrættet.

Vores tidligere projekter kan du læse meget mere om her. 


10. april // Rise and shine ☀️

Skærmbillede 2018-03-30 kl. 12.13.13.png

Vær med når vi ryster vores kroppe vågne!

Hvorfor vente til fredag med at danse sig glad? På denne forårs-tirsdag inviterer vi venner i alle aldre til at kickstarte dagen med svingende hofter, fulde maver og sød musik.

Vi leverer morgenmad, friskbrygget kaffe og musik leveret af ingen andre end den fantastiske DJ Skvisan. Alt du skal medbringe er dig selv og din trætte krop.

INDGANG // 30 DKK inkl. let morgenmad og lækker musik. 
Mobilepay eller kontant modtages i døren. 

Vi håber at se mange kroppe klar til at vågne med os.
Dansen starter kl. 7.30 og kører på til kl. 10.00! 


UNGDOMSOPRØRET 50 år!.png

11. april // Ungdomsoprøreret 50 år!

I anledning af Ungdomsoprørets 50 års jubilæum inviterer Frontløberne til en debatrække der skal stille skarpt på ungdommen i dag og hvordan ungdommens engagement kommer til udtryk. 

11. april kl. 16.30 // Hvad kan vi lære af '68?
Til det første arrangement gives ordet til den ældre generation, der har oplevet ungdomsoprøret på egen krop. Hvordan kan vi unge i dag lære af den forandring der blev skabt dengang? Er der brug for at genoplive nogle af de gamle tanker? Eller er blot ungdomsoprøret nostalgisk arvegods?
Kun adgang med billet, der kan hentes gratis ved at klikke her

Deltagere: Uffe Elbæk (Alternativet) Merete Ipsen (Kvindemuseet)

23. maj kl. 16.30 // Ungdommen i dag - sådan skaber vi forandring!
Vi stiller et skarpt panel med tre unge fra tre markante ungdomsorganisationer, der på hver sin måde formår at repræsentere de unges stemme: De humanitære, de liberale og de handlekraftige. I en dialog om udfordringer og potentialer for ungdommen idag, vil debatten gå på ungdommens samfundsforandrende potentialer. 

Deltagere: Jens Malmkjær (Dansk Ungdommens Fællesråd & Spejderne), Carl Andersen (Liberal Alliances Ungdom) og Martin Langdal Topf (Ungdommens Røde Kors)

26. september kl. 16.30 // Gør oprør!
Til sidste debatarrangement spørger vi, hvordan næste generations oprørere skal opildnes? Skal vi bruge kunsten til at sparke til en slumrende ungdomsgeneration? Eller skal vi organisere nye demokratiske møder, som Ungdommens Folkemøde med 15.000 unge der redefinerer den politiske samtale?

Deltagere: Nikoline Vicic Rasmussen (kunstner, aktivist og fysiker) og Olav Hesseldahl (engagementsdirektør i Ungdomsbureauet). 


STYR PÅ'eD OG FREDAGSBARER!

Hos Frontløberne vil vi gerne tage bolden op efter OFF TRACK - DET KREATIVE NETVÆRK og søsætte et nyt initiativ, der kan være med til at samle det kreative vækstlag. Tanken er, at vi vil lave to nye koncepter, der kan bidrage til at gøre byens unge kulturaktører lidt dygtigere og bedre connected: 

Styr på'ed: Opkvalificering af netværket. Den sidste onsdag eftermiddag hver måned tager vi et aktuelt emne op for unge, der arbejder med events og kultur. 

Meet the locals: En fredagsbar kombineret med små pitches eller andet, hvor vi kan komme lidt bag kulissen i forhold til hvad aktørerne i byen går og roder med. 
 

Datoer for Styr På'ed! 
25. April: Venuedesignet
30. Maj: Kommunikationen

Datoer for Meet The Locals: 

23. marts: Easter Friday Bar x Frontløberne
4. maj: Friday Bar + TBA

Myndighederne.png

IMG_1236 (1).jpg

Sydhavnsdage?

Vi går og brygger på at lave et arrangement, der kan følge op på Rethink Activism 2017 og åbne Sydhavnen op som kreativ bydel. Hvis du er nysgerrig på at høre mere, så send os en besked. Vi er i den tidlige idéfase på projektet og kan sagtens bruge flere kreative hænder til projektstyring og koordinering. Projektet forventes afviklet i d. 8. september 2018.  

 


FLASH BACK TIL SPOT DAYPARTY 2017: