VÆR MED!

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET

Er du ung og står med en idé til et kreativt projekt? Så er vi her for dig!
Vi elsker kreative idéer og er sat i verden for at hjælpe dem med at blive til virkelighed. Det kan være alt fra et lille kunstprojekt i en bunker til en stor musikfestival. Vi har mange års erfaring som unge kulturskabere i huset, og vi deler hjertens gerne ud af gode råd - kvit og frit. Det eneste du skal gøre, er at tage kontakt til os - enten ved at møde op i projekthuset, eller ved at sende os en besked, så vi kan booke et møde. Vi er støtte af kommunen, så vi kan give dig gratis råd og vejledning. 

Hvis du har brug for et sted at arbejde, er det gratis at bruge vores fællesrum til at arbejde i. Er I en forening, så kan I få nøgler til fælleslokalerne og større projekter kan få et fast kontor. Læs mere om lokaler her.  Derudover har vi adgang til en BlackBox du kan lave dit event i, hvis der er brug for det. Vi er til for hele byen, så det er ikke et krav du laver dit event i vores hus. 

Har du ikke en idé eller en projektgruppe, men vil gerne lave noget alligevel? Så frygt ej! Vi laver også vores egne projekter, som du kan komme med på - både store og små. Tag et kig på siden, hvor nogle af de igangværende projekter er beskrevet. Du kan også læse mere om vores faste videns-arrangementer under fanen projekter, hvor du kan blive klogere på at det at være projektmager. 

PS: Der er der også en masse seje foreninger i huset, som du kan engagere dig i. Tjek dem ud her! 

Vi ses! - som vores gode gamle motto siger: Vi gør det sgu!

 

Her bor vi: