UNDERVISNING OG WORKSHOPS

Vi elsker at lære fra os

Hos Frontløberne har vi oparbejdet mange års projekterfaring, og vi har ansat erfarne projektmagere på holdet, som alle er dygtige undervisere. For os er et projekt ikke bare et projekt, men noget der tager udgangspunkt i et behov for at skabe forandring. Derfor tager vores undervisning udgangspunkt i det meningsfulde element i projektet, for projekter skal ikke bare laves for projekternes egen skyld – de skal skabe en positiv forandring!

Hvis du står og har en projektgruppe eller et hold unge, der har behov for at få et indspark, så kommer vi gerne ud og holder et oplæg, laver en workshop eller sammensætter et længere undervisningsforløb. 

Kontakt os her og hør mere.


HVAD UNDERVISER VI I

Vores undervisning og workshops bliver altid tilpasset den gruppe, vi skal ud til. Vi underviser både projekterfarne og uerfarne; bare der er en lyst til at vide mere eller prøve nogle nye værktøjer af. Vi er i øjenhøjde med de unge og laver altid sjove og handlingsorienterede workshops.

Herunder er et overblik over, hvad vi bl.a. tilbyder workshops i: 

PROJEKTET: Hvad er et projekt, hvad er projektets faser, projektstyring- og koordinering? 
TEAMET: Hvordan skaber man et godt team, hvor alle er motiverede? 
FRIVILLIGE: Hvordan motiverer man unge frivillige, og hvad skal man være særligt opmærksom på? 
HANDLEKRAFT: Hvordan får vi modet til at handle på vores ideer og dermed bliver mere handlekraftige?
ORGANISERING: Hvordan kan projekter organiseres, og hvilken struktur har man brug for? 
FUNDRAISING: Hvordan skaffer man penge til kulturelle projekter, og hvad er den gode projektansøgning?
PR & KOMMUNIKATION: Hvordan kommer man bedst ud over rampen med budskabet om sit projekt? 
KURATERING: Hvordan opsætter man den mest inspirerende kulturoplevelse?
ØKONOMI: Hvordan styrer man økonomien i et projekt, og hvordan laver man det gode budget? 
LEDERSKAB: Hvordan leder man sig selv og andre? Fokus på projektlederrollen og det personlige lederskab
OPLEVELSESDESIGN: Hvordan skaber man en god oplevelse for andre?
FACILITERING: Hvordan holder man gode møder, processer og involverer andre i projektet?
KREATIV PROCES OG DESIGN THINKING: Hvordan kick-starter man kreativiteten, får ideer, laver prototyper og styrer en kreativ proces?

Overstående er nogle af vores kernekompetencer, og vi kan sammenstykke workshops inden for det enkelte emne eller længere forløb på tværs af tematikkerne. 

 
IMG_4387.JPG
 
IMG_4389.JPG
 
IMG_4409.JPG

UNDERVISERE

 

Torben Vinter:

  • Uddannet sociolog fra Københavns Universitet

  • Projektleder og uddannelseserfaring fra URT-huset i Thy, Alive Festival, Netværket af Ungdomsråd og Frontløberne

  • Kampagne-erfaring fra Studenterbevægelsen på Københavns Universitet

  • Fundraising-erfaring fra Alive Festival og tidligere job i en større dansk fond

Stine Skjødt Mygind: 

  • Uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet

  • Projektledererfaring og kurateringserfaring fra kuratorforeningen Rendezvou, galleriet Rendezvous Artspace og Frontløberne

  • PR, kommunikation og formidlingsserfaring fra CATCH-14 – Junior Biennale, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum og Rendezvous

  • Økonomistyringserfaring fra Frontløberne

Julie Melgaard Smidt:

  • Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Kaospilot

  • Erfaring med at udvikle læringsforløb, undervisning, facilitering af workshops og inddragende processer fra bl.a. Rethink Activism, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Playground, F16, Frontløberne og Kaospilot HIVE

  • Projektledererfaring fra diverse projekter for Kaospiloterne, VINKaarhus, Rethink Activism, og Aarhus Radiobiograf

  • Presse- og kommunikationserfaring fra Undervisningsministeriet og Højskoleforeningen

 


Kontakt os for mere info

For os er ingen undervisning eller workshop en standard-løsning – vi tilpasser vores forløb til jeres ønsker. Så kontakt os og fortæl mere om jeres ønsker. Så vender vi tilbage med et skræddersyet tilbud til jer. 

Torben.jpg
 
Stine.jpg
 
Julie.jpg